Mere klarhed om brug af desinfektionsmidler, tak!

Af Ove Christoffersen www.biocide.dk

Leverandører af rengørings- og desinfektionsmidler informerer oftere og oftere om deres produkters fortræffelige egenskaber. Dette gøres mange gange på en måde, så brugeren får den opfattelse, at anvendelse af disse produkter stort set løser alle problemer i staldene. Fx. kan problemer forårsaget af både Salmonella, Clostridium botulinum, Coccidier og Campolybacter løses, hvis bare du anvender dette ”nye produkt”, lyder det ofte fra sælgerne fra forskellige firmaer.

Inden for Glutaraldehyd-produkterne har der de sidste 10 år stort set ikke været nogen udvikling. Det er stadig kombinationsprodukterne uden pH-regulator, der er de bedste og mest veldokumenterede.

Det sidste ”nye” er, at Chlor anbefales til flade-desinfektion i kyllingehusene.

Dette er ret uheldigt, da Chlor bliver ineffektivt i forbindelse med rester af organisk materiale.

Test i kyllingehuse, hvor der er foretaget kimtællinger (cfu) før og efter desinfektion viser, at værdierne efter desinfektion, ligger henholdsvis 19 og 24 gange højere end ved brug af de nyere veldokumenterede Glutaraldehyd-produkter. Testene viser, at antal kim på inventar er rimelige, men på betongulv ligger værdierne op til 30 gange højere end normen.

Disse alt for høje tal er velkendte ved brug af Chlor-holdige midler, da det aktive Chlor lynhurtig bliver inaktiveret af organisk materiale i porrerne i betonen – på trods af grundig vask. Det vil aldrig være muligt at opnå samme overflade-renhed på et beton-staldgulv, som på et slagteri, hvor det er klinker og rustfri stål, der rengøres og desinficeres med Chlor-holdige midler.

 Virker hygiejneplanen?

Ude i staldene er virkeligheden anderledes end i de teoretiske forsøg og anbefalinger.

Der er mange forskellige forhold at tage højde for, når fx Clostridium botulinum skal udryddes fra et kyllingehus. Forhold, som er så forskellige fra den ene gård til den anden, at det er vidt forskellige hygiejneplaner, der skal ”skrues sammen”.

At lave en hygiejneplan der virker, kræver et indgående kendskab til de enkelte mikroorganismer og deres livsbetingelser – samtidig med en vis rutine i at få samtlige forhold i staldene belyst. Det er et præcisionsarbejde at bruge konkrete data til at udarbejde meget nøjagtige arbejdsrutiner, som til slut i ”analysearbejdet” bør beskrives i en arbejdsmanual/desinfektionsplan.

Forskellige meldinger omkring afbrænding af gulve i forbindelse med Coccidier og Clostridier skaber ligeledes forvirring. Clostridier er en sporedannende bakterie, og derfor skal der mere Glutaraldehyd til, end ved normal forebyggende desinfektion. De fleste Glutaraldehyd-holdige produkter skal bruges i en opløsning, der er dobbelt så stærk, som den anbefalede. Desuden vil det næsten altid give gode resultater, hvis gulvet brændes grundigt med en kraftig brænder. Især gælder det, at gulvrevner bliver godt varme et pænt stykke ned i dybden, her er der jo ingen desinfektionsmidler der virker, på grund af de store mængder af organisk materiale.

Sæbe med Chlor – hvorfor?

På det seneste er der kommet anbefalinger på at vaske kyllingehuset med alkalisk (høj pH) sæbe indeholdende Chlor. Dette har ingen effekt i et kyllingehus, hvor der jo i vaskeøjeblikket er store mængder organisk Chlor-nedbrydende materiale til stede.

De fleste Chlor-holdige sæbeprodukter indeholder ca. 10 % Chlor i koncentratet beregnet som Natriumhypochlorit, det vil sige at den frie mængde Chlor er meget mindre og produkterne anvendes i 0,5 til 1,0 %-opløsning. Det betyder, at indeholdet af Chlor i sæbebrugsopløsningen enten er 0,05 % eller 0,1 %. Den frie mængde Chlor er meget mindre. En så lille mængde Chlor bliver meget hurtigt inaktiveret af det skidt, der skal vaskes væk - og gør derfor ingen gavn overhovedet.

Næsten alle Chlor-holdige sæbeprodukter indeholder også Kaliumhydroxyd, som er meget fedtopløsende eller Natriumhydroxyd, som også er fedtopløsende (men knapt så meget som Kaliumhydroxyd). Disse kraftigt alkaliske stoffer giver sammen med Chlor et ”hårdt” arbejdsmiljø. Flere har oplevet irritationer, fordi blandingen netop har en stærkt irriterende effekt på hud, øjne og slimhinder.

Der er altså ikke vundet noget til sammenligning med moderne sæbemidler, som er blandinger af Tensider og Natriummetasilikat. Disse stoffer er ikke nær så aggressive mod hud og slimhinder, og de løser vaskeopgaven fuldt ud.

Med Venlig Hilsen

Ove Christoffersen

Laborant