Læs mere om hygiejne

Læs mere om kurser til ERFA-grupper

Hvordan sikrer du at stalden er fri for Camphylobacter
 

Et nyt år med udfordringer, så som vask og desinfektion!

Af Ove Christoffersen 

Der vil også i 2012 opstå situationer hvor der er behov for ekstra grundig rengøring og desinfektion.

Det kunne eksempelvis være i en situation hvor Botulisme ”driller” i produktionen.

Clostridium Botulinum er en sporedannede bakterie. Det betyder at vaske- og desinfektionsarbejdet bør gøres lidt mere grundigt end normalt.

En spore fra en sporedannende bakterie tåler mere desinfektionsmiddel end selve bakterien. De tåler masser af sollys og er modstandsdygtige overfor udtørring i lang tid og de overlever kogning.

Dette betyder at du bør bruge 2 til 3 gange den normale dosering af Glutaraldehyd. Mængden af brugsopløsning skal være den samme, den skal blot indeholde 1,5% i stedet for normalt 0,5% eller 3% i stedet for normal 1%, alt efter hvilket produkt du anvender.

Efter desinfektion bør gulvrevner ”brændes” eller behandles med minimum 10% Kaustisk Soda eller 20% Hydratkalk (pas godt på ! – det er ætsende).

I nogle situationer er det nødvendigt at behandle vandsystemet 2 gange med et godt og stærkt Brintoverilte/pereddikesyreprodukt.

Når produktionsresultaterne er i orden igen, hvilket efter min erfaring, sker holdet efter denne behandling, er det vigtigt at gentage denne procedure de næste tre tomgange.

Desinfektionsmidler

Pas på du ikke bliver ”snydt” når du køber desinfektionsmidler. Af og til dukker der ”nye” produkter op på det danske marked men det er ikke ensbetydende med at det er et nyt udviklet produkt. I nogle tilfælde er det produkter som er udviklet for en del år tilbage og i enkelte tilfælde er de simpelthen ikke nær så gode, som det påstås.

 

Inden for Glutaraldehyd-produkterne er det stadig kombinationsprodukterne (produkter med 3 forskellige aktivstoffer) uden pH-regulator, der er de bedste og mest veldokumenterede.

 

I skrivende stund er der et utal af Glutaraldehyd produkter på det danske marked. De sidst ny udviklede indeholder to andre aktivstoffer ud over Glutaraldehyd, nemlig Benzalkoniumchlorid og Didecyldimethylammoniumchlorid

Enkelte produkter indeholder Glutaraldehyd og en smule Benzalkoniumchlorid og må ikke betragtes kombinationsprodukter da Benzalkoniumchlorid ikke er effektiv overfor gramnegative bakterier såsom Salmonella, E.coli og Campylobacter. Det er ej heller effektiv overfor sporer som f.eks. Clostridier (eks. Butolisme).

Grunden til at der blandes mere end et aktiv stof i desinfektionsmidlet er, at der opstår en synergieffekt, det vil sige det ene aktiv stof, forbedrer effekten af det andet eller de andre.

 

Heldigvis stiller vi i dag større krav til dokumentationen.

Køb aldrig et desinfektionsmiddel uden at have set dokumentationen og læs den grundigt. Nogle leverandører forklarer med dokumentationen i hånden at produktet kan anvendes i for eksempel 1% opløsning. De ”glemmer” blot at fortælle at testen er lavet ved 25 °C og at indvirkningstiden var 60 minutter (i nogle desinfektionssituationer, f.eks. i vinterhalvåret, er temperaturen på metal og plastflader i kyllingehuset under 10-15 °C) - det er svært at holde alle flader fugtige i 60 minutter på nogle årstider. Ligeledes undlades ofte at fortælle at testen er foretaget i vandig opløsning. Summen af dette betyder at midlet højest sandsynligt skal anvendes i 2 til 3 gange så stærk opløsning ude i stalden, hvor det er svære at slå mikroorganismer ihjel på et betongulv og ”kolde” metalflader, end i reagensglas i laboratoriet. Ved lavere temperaturer og kortere indvirkningstider (den tid fladen er fugtig af opløsningen)  skal doseringen/brugsopløsningen være højere for at give et godt resultat. Så pas på din leverandør ikke manipulerer med tallene.

Og lad mig så lige gentage mig selv: DESINFEKTIONSRÅDGIVEREN sælger IKKE desinfektionsmidler – men jeg hjælper gerne med at licitere dine indkøb af produkter og således fremskaffe desinfektionsmidler til de laveste priser og med den bedste dokumentation – disse opgaver udføres på timeløn og tager for det meste 1 til 2 timer; en god investering for dig.

 Er du interesseret i nyhedsbrev som denne fremover, bedes du venligst tilmelde dig elektronisk, da nyhedsbrevet fremover bliver sendt via din emailadresse.

På emailadressen ove@biocide.dk kan du tilmelde dig, blot ved at skrive: nyhedsbrev ja tak og dit navn og adresse. Så modtager du med jævne mellemrum nyhedsbrevet ganske gratis. Og du kan til enhver tid afmelde det igen.

Med Venlig Hilsen

Ove Christoffersen

Laborant

 

 

Desinfektionsrådgiveren ApS  -  Ladegårdsvej 2  -  7100 Vejle  -  ove@biocide.dk  -  Tel 7585 2474  -  Mob 2140 0474  -  Fax 7584 2475